22.10.2026 ∘ Carlsberg Museum & Business Centre

23.10.2025 ∘ 10.00 – 16.00 
Carlsberg Museum & Business Centre

Emil Simonsen

Foto: Julie KH

Emil Simonsen, kendt under kunstnernavnene Orgi-E og Klamfyr, er en del af gruppen Suspekt, som er en sværvægter i dansk hiphop.

Han havde sin spæde start i fritids- og ungdomsklubben Bakkens Hjerte i 90’erne, hvor hans pædagog, Peer Møllebæk, opfordrede ham og vennerne til at gå i musiklokalet og øve sig. I musikken fandt Emil hjem. Her var et kreativt rum, der var helt hans eget, hvor han kunne kanalisere sin energi og udtrykke sig frit.

Emil vil gerne være med til at sætte fokus på børn og unges trivsel og har siden 2024 været ambassadør for Børns Vilkår ”(…) fordi alle børn og unge bør få den optimale tryghed, hjælp og omsorg fra voksne mennesker med overskud i dette land”

Til Det Børnekulturelle Arbejdsrum vil Emil og Peer Møllebæk udfolde tiden i Bakkens Hjerte, hvad det lærte dem, og hvordan deres relation har haft afgørende betydning for dem begge.