Esben Danielsen
Esben Danielsen er direktør for Kulturens Analyseinstitut, der skaber og formidler viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borgere og samfund.
Han er forhenværende fagdirektør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, tidligere direktør for Lokale og Anlægsfonden og har også arbejdet som talsmand og udviklingschef for Roskilde Festival.
Til Det Børnekulturelle Arbejdsrum vil han, på vegne af Kulturens Analyseinstitut, give en opdateret status på kunst og kultur på dagtilbudsområdet.