Helga Rosenfeldt-Olsen
Helga Rosenfeldt-Olsen er performer, iscenesætter, underviser og konceptudvikler. I sit virke arbejder hun både med børn, unge og voksne. Hun bruger kunstens sprog til at skabe forbindelser; mellem mennesker, mellem rum og kroppe og mellem fagligheder og forståelser. Formålet er at forbinde beskueren aktivt til sin omverden.
Helga er også kunstnerisk leder af scenekunstplatformen WunschMachine, som trækker tråde til fysisk teater, performance & antropologi. Her flyttes teateroplevelsen uden for teatrets vægge og undersøger den virkelighed, vi møder, gennem krop, sanser, fagligheder, poesi og personlige fortællinger.
Til Det Børnekulturelle Arbejdsrum vil Helga give en smagsprøve på sit arbejde.