22.10.2026 ∘ Carlsberg Museum & Business Centre

23.10.2025 ∘ 10.00 – 16.00 
Carlsberg Museum & Business Centre

Arbejdsrum

I arbejdsrummene tager vi arbejdshandskerne på og finder løsninger på udfordringerne for kunst og kultur i grundskolen.

Her arbejder vi på at finde en fælles vej til effektfulde handlinger og løsninger på tværs af vores fagligheder.   

Hvert rum har én facilitator og to aktører, som sammen åbner arbejdsrummene. Herefter starter den aktive del af arbejdsrummet, hvor man i grupper:
  • reflekterer over indsigter fra dialogen
  • diskuterer og sparrer om konkrete udfordringer
  • laver aftaler og starter på handleplaner

Meningen med arbejdsrummene er, at du går derfra med håndgribelige og praksisnære løsninger, som du kan bruge i din hverdag. Forbered derfor en konkret, faglig udfordring, som du kan arbejde med på dagen.

Arbejdsrummene er delt ind i fire temaer:

Kvalitet

Kvalitet

Hvordan sikrer vi, at kunst- og kulturindsatser for børn og unge i grundskolen er af høj kvalitet i både didaktisk, pædagogisk og kunstnerisk forstand? Hvilken indvirkning har kvaliteten af børn og unges møde med kunst og kultur i grundskolen på deres trivsel og dannelse? Forsknings- og udviklingschef for pædagogik og dannelse i VIA Andreas Rasch-Christensen faciliterer en indledende dialog mellem formidlingschef på Kunsten Museum of Modern Art Peter Juul og forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.
Læs om aktørerne her

Deltagelse

Deltagelse

Hvad giver det børn at være aktivt deltagende og oplevende i kunst og kultur? Hvordan sikrer vi, at børn har reelle udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i de kunst- og kulturindsatser, de er en del af i grundskolen? Chef for Vejle Bibliotekerne Mette Strømgaard Dalby faciliterer en indledende dialog mellem kunstner Gudrun Hasle og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever (DSE) Sifka Mondrup.
Læs om aktørerne her

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Hvordan sikrer vi, at kunst og kultur bliver vedvarende tilgængeligt og relevant for alle børn og unge i grundskolen – og ikke kun f.eks. de socioøkonomisk stærke grupper i storbyerne? Hvordan sørger vi for, at kunst- og kulturindsatser i grundskolen møder børn og unge med åbenhed og giver plads til alt det, de kommer med og af? DEIB & Knowledge lead hos forandringsbureauet In Futurum Lea Hedeskov faciliterer en indledende dialog mellem kunstnerisk leder for Unikke Stemmer Aisha Thorsen og skoleleder for Rolf Krake Skolen i Holstebro Ole Priess.
Læs om aktørerne her

Organisering

Organisering

Kan vi, gennem strategisk organisering, sikre at børn og unge får lige adgang til at møde og deltage i kunst og kultur Hvordan kan vi organisere os kommunalt, så vi understøtter mødet mellem kunst og kultur og grundskolen bedst muligt? Direktør for Limfjordsteatret Gitta Malling faciliterer en indledende dialog mellem udviklingschef på Aaben Dans Pernille Møller Taasinge og skole- og kulturchef i Ringsted Kommune Kristina Næstrup Helmark.
Læs om aktørerne her