Aisha Thorsen
Aisha Thorsen er sanger, komponist og producer.
Hun er kunstnerisk leder af Unikke Stemmer, der har fokus på fællesskabsopbyggende kunstneriske processer, hvor børn og unge formidler deres egne historier gennem sang og musik. Aisha har erfaring med børn i alle aldre – fra børnehave og grundskoler til gymnasier og talentlinjer.
Dertil er hun forskningsassistent på projektet “Ungdomspædagogisk Transformativt Arbejde (UTA)” ved DPU, Aarhus Universitet, der undersøger, hvordan fællesskabelse og æstetisk praksis kan bidrage til at overskride etnisk andetgørelse og diskrimination i ungdoms- og fritidspædagogiske sammenhænge.
Til Det Børnekulturelle Arbejdsrum 2025 kan du møde Aisha som aktør i arbejdsrummet TILGÆNGELIGHED.